Personlig udvikling

Kun fantasien sætter grænser for din udvikling i JCI

Ønsker du at udvikle dig selv?

Vores primære formål er, gennem projekter og kursustilbud, at udvikle medlemmernes personlige egenskaber, bl.a igennem kompetenceudvikling, teambuilding, coaching og personlig branding. JCI Wonderful Copenhagen skaber de nødvendige rammer for personlig udvikling, sparring, netværk og en masse sjov.

 

Kurser

Eksempler på kurser i personlig udvikling er Presenter og Trainer, som er to af JCIs mest kendte kurser.

 

Presenter
JCI Presenter er et officielt JCI kursus for dig som ønsker at blive bedre til at formidle over for et publikum, så du sikre dig at dit budskab bliver tilpasset modtagerne, så det får den ønskede effekt. Første step i at blive træner i JCI.

Trainer
JCI Trainer fokuserer på at giver dig værktøjer til forberedelse og levering af undervisning for voksne gennem et to-dages specialdesignet JCI kursus til at give dig det bedste grundlag som træner.

 

Konkurrencer

JCI Wonderful Copenhagen afholder konkurrencer, hvorigennem vores medlemmer kan opnå personlig udvikling samt personlig gennemslagskraft. Disse inkluderer to faste årlige konkurrencer:

Den gyldne mikrofon
Dette er en talerkonkurrence, hvor der er mulighed for at afprøve sit talertalent. Deltagerne modtager på forhånd et emne, som de skal holde en tale ud fra. De bedømmes af et dommerpanel i forskellige kategorier så som tid, brug af hjælpemidler, udstråling og humor. Med det rette talent er det muligt at blive kåret som Verdens bedste taler på JCI’s internationale kongresser.

Snak så det batter
Hvis du har en debattør gemt i dig, kan du sammen med 2 af dine JCI kollegaer debattere dig til en plads på Danmarks eller verdens bedste debathold.